Sådan bruges Dannebrog er en lille håndbog om regler og kutymer for, hvordan man benytter det danske flag.
Formålet med hæftet er at fortælle om Dannebrogs betydning og beskrive korrekt brug af flag, fane og vimpel. I pjecen finder man oplysninger, beskrivelser og forklaringer, så man med større sikkerhed kan bruge Dannebrog rigtigt.
Håndbogen er udgivet af Danmarks-Samfundet med støtte fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal.